Sølvsten Biler A/S forhandler og servicerer Volkswagen, ŠKODA og SEAT og er autoriseret Audi Servicepartner. Disse fire bilmærker er blandt verdens førende og nogle af de mest populære her i Danmark.
Det forpligter, og vi sætter en ære i at yde den bedst tænkelige kundebetjening og leve op til vores grundregel: Vi er ikke tilfredse, før du er yderst tilfreds.
I 2019 blev vi kåret både som Årets Volkswagen Forhandler og Årets ŠKODA Forhandler. Årets Volkswagen Forhandler kunne vi også kalde os i 2016, ligesom vores Volkswagen værksted i 2014 blev kåret som Danmarks bedste og vores Audi team er Danmarks bedste.
Vores nye bilhus på Lundborgvej er et af Danmarks mest avancerede bilhuse, der rummer markante og indbydende biludstillinger, moderne værksteder med alt i avanceret værktøj, måle- og opretningsudstyr, dækcenter, klargøringscenter med alt i bilpleje samt et stort udvalg af reservedele og tilbehør.
Som jyder er vi ikke til de store armbevægelser. Alligevel tør vi hos Sølvsten Biler godt sige, at vi er andet og mere end et bilhus, at vores biler er mere end ”bare” biler, og at vores medarbejdere kan og vil mere end de fleste. Sølvsten Biler er en videreførelse af Peter Wraas Automobilforretning helt tilbage fra 1949, som i 1964 flyttede til Falkevej. I 1987 blev virksomheden overtaget af Flemming Sølvsten – deraf navnet.