Sølvsten Biler A/S

Servicerådgiver til Volkswagen Viborg

Vi søger en frisk og udadvendt servicerådgiver til vores professionelle Volkswagen team.

Brænder du for god kundeservice? Er du vild med biler? - og kan du tænke dig et alsidigt job inden for vores fire brands VW, Audi, ŠKODA og SEAT? Så er det måske lige dig vi mangler.

Dine primære opgaver vil være:

  • telefonisk betjening af værkstedskunder, som vil booke tid på værkstedet
  • kundemodtagelse og at sikre, det arbejde kunden ønsker udført bliver noteret
  • formidle kundens ordre til værkstedchefen og mekanikerne
  • rådgivning til kunderne om vedligeholdelse af deres bil
  • fakturering af udført arbejde
  • modtagelse / udlevering af kundebiler og gennemgang det udførte arbejde

Vi forventer at du:

  • er servicemindet og trives med at have kontakt med mange forskellige typer af kunder telefonisk som personligt
  • er tålmodig og har en empatisk holdning over for dine kunder
  • kan arbejde selvstændigt, effektivt, er målrettet og har styr på dine opgaver
  • har den team-ånd der skal til for at få samarbejdet til at fungere og er absolut fleksibel, især i belastede perioder
  • har et godt humør, er smilende og udadvendt
  • naturligvis har kørekort
  • interesserer dig for biler
  • har erfaring fra et tilsvarende eller lignende job 

Vi kan tilbyde dig:

  • en moderne arbejdsplads i et helt nyt topmoderne bilhus og 80 gode kolleger med en høj faglig stolthed
  • en plads i et professionelt service team
  • et job med faglig udfordring
  • rig mulighed for personlig udvikling

Ansøgning

Send din ansøgning med foto og CV til bk@soelvsten.dk senest den 01.10.2019. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og vil derfor løbende invitere til jobsamtale.

Du kan se flere oplysninger om virksomheden på www.soelvsten.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte servicechef Michael Mortensen på tlf. 89292032.